Svensk titel: DEN OSYNLIGA STADEN
Ur pjäsen:
PERSONERNA: Mette 20 år; Agnete 74 år; Inga 63 år; Helene 37 år
PLATSEN: Et personalerum på et nu nedlagt og omdannet hospital. Væggene er blå. Der er et vindue og tre døre eller udgange, en til depotet, en til linnedrummet, og en, der næsten altid står åben ud til gangen. Der står et skrivebord med en telefon på og en stol ved, og midt i rummet står et mindre bord med to stole ved. Der hænger et medicinskab, et spejl og et kaldesystem, der består af små blå lamper, der lyser, når en af beboerne har brug for hjælp, på væggen. Der er et let præg af forfald over stedet.
TIDEN: Nu eller måske lidt frem i tiden.
SCENE 1:
I mørket vokser et kor af dæmpede, hviskende, uforståelige stemmer frem. Dvs. det er ikke til at høre om det er stemmer eller bare vindens susen. Mens lyset langsomt går op forsvinder de. Mette står midt i rummet, som om hun var skudt op af jorden eller faldet ned fra himlen og venter. Hun har en mønstret trøje på, blå bukser med lapper bagpå, og støvler. Hun har en taske over skulderen. Udefra høres lyde der vidner om stor aktivitet og travlhed, hastige skridt hen af en lang gang, døre der åbnes og lukkes, vand der løber, klirren af bækkener osv. Alle lydene runger svagt. Mette retter på sit tøj. Så tager hun en kam op af tasken, går hen til spejlet og reder sig. I spejlet får hun øje på Agnete, der lydløst er kommet til syne i døren bag hende. Hun har en blåmønstret kittel på, brune strømper og tøfler. Mette vender sig lidt forskrækket om mod hende.
